2 Herreseniorhold bliver ÈT!

Blå Feber! Sammenlægning af to stærke Serie 3 Herrehold.

Vi styrker nu vores Herresenior-afdeling ved at samle klubbens to seniorhold under ét fælles, stærkt og engageret trænerteam; Brian Nybo Sørensen, Michael Haarbye Mouritsen og Lasse Bay Villumsen under Cheftræner Joachim Grenz Kjeldsen.
Alle fire har gennem flere år været en drivkraft på årgangen – både som spillere, trænere og dedikerede ildsjæle i klubben – og de kender derfor kulturen, fællesskabet og potentialet bedre end nogen.

Et så stort og ambitiøst setup kræver mere end stærke trænere på sidelinjen. Der skal også stå et solidt fundament bag holdet.
Det fundament sikres af Dennis Røjbæk Grønbech, Henrik Roost og Henrijette Lindholm, som hver dag bidrager til den praktiske og administrative sammenhæng, et skarpt set-up, sponsorpleje samt arbejdet med at styrke kultur og fællesskab – både på og udenfor banen

Det nye setup bygger på et solidt fundament af kompetencer, erfaring og rå spillelyst – og netop derfor er tiden rigtig til at løfte ambitionerne yderligere.

Sammenlægningen betyder, at vi kan bruge alle kræfter endnu bedre. Vores trænere er forskellige, men hver især dygtige, dedikerede og dybt forankrede i klubbens værdier. I fællesskab skaber de en stærk retning, hvor både udvikling, sammenhold og gode resultater går hånd i hånd.

Målsætningen er klar:
– At vores 1. hold skal placere sig i Serie 1 eller 2.
– At vores 2. hold etablerer sig solidt i Serie 3.

Men lige så vigtigt som de sportslige ambitioner er det, der kendetegner årgangen: et stærkt fællesskab, høj holdånd og en social kultur, hvor der er plads til alle, der vil være en del af noget større.

Derfor er årgangen fortsat åben for nye spillere, der har lyst til at blive en del af et miljø, hvor både træningskvalitet og kammeratskab betyder noget. Her er plads til både den ambitiøse spiller, der vil udfordres, og til den dedikerede holdkammerat, der elsker spillet og fællesskabet omkring det.

Med et samlet trænerteam og en klar retning glæder vi os til en sæson, hvor både talent, sammenhold og klubånd får optimale vilkår.

Velkommen til en ny æra for Herresenior – stærkere sammen.