Yoga event uge 51 2025

Tag en pause fra decembertravlheden og forkæl dig selv med to timers fordybende og afstressende hatha/yin yoga den 20. december kl. 10–12. Vi skruer ned for tempoet og skaber et roligt rum, hvor du kan lande i kroppen, finde åndehullet midt i hverdagen og få fornyet energi.

Vi arbejder med blide stræk, rolige flows og små vejrtrækningsøvelser, der hjælper dig med at slippe spændinger og skabe balance.

Eventet er åbent for alle – uanset om du er helt ny til yoga eller har mange timers praksis bag dig.

Tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en hyggelig og nærværende formiddag på måtten.