Dagsorden til årsmøde

Så er der igen mulighed for at møde op og gøre din stemme gældende i GSG&IF Fitness & Gymnastik, når vi afholder vores ordinære årsmøde. Årsmødet afholdes:

Onsdag den 11. februar 2026 kl. 18:30 i Klubrum 3 i Gundsølillehallen.

På årsmødet kan du bl.a. høre om udviklingen det seneste år og være med til at sætte dit præg på, hvad der skal ske det kommende år. Der vil også være mulighed for at indtræde som medlem i afdelingsudvalget, og være med til at sætte retningen efter årsmødet.

I henhold til GSG&IF’s vedtægter: 

  • § 13, stk. 5 skal indkomne forslag, som ønskes behandlet på årsmødet, fremsendes til formanden på fitness@gsgif.dk senest 1 uge før årsmødet.
  • § 13, stk. 10 har alle fremmødte medlemmer af GSG&IF Fitness & Gymnastik stemmeret på årsmødet, der på mødedatoen er fyldt 14 år og som ikke er i restance. For et medlem under 14 år tilkommer stemmeretten medlemmets forældre, evt. værge.

Dagsorden og indkommende forslag

Dagsorden til årsmødet, herunder indkomne forslag, findes på vores hjemmeside via linket og under begivenheden "Årsmøde".

Vi har brug for dig

Til årsmødet er der 2 ledige udvalgsmedlemmer, men de ledige udvalgsposter behøves ikke genbesat, da afdelingsudvalget er større end vedtægterne foreskriver. MEN vi vil blive rigtige glade, hvis vi kunne finde et medlem, som vil hjælpe os.

  • Patrick Charpentier ønsker at træde ind som udvalgsmedlem (fitness) for 1 år (ulige år), som pt. er ledig OG
  • Charlotte og Lise ønsker hjælp med gymnastik, særligt i forbindelse med den årlige opvisning i april og holdopstart efter sommerferien. 

Kunne det være noget for dig eller en du kender, så hører vi meget gerne fra dig. 

Jeg håber, at se jer til årsmødet, så vi sammen kan sætte retningen sammen for GSG&IF Fitness & Gymnastik.