20 dec
2025
  • Lørdag, 10.00 – 12.00
  • Klubrum 2

Yoga event uge 51 2025

Hatha og yin yoga - Med julehygge

Timen starter med yin yoga, og så hatha yoga og slutter af med yin yoga kombineret i et flow. 

Yin Yoga

Yin yoga er en blid form for yoga. Her bliver man næret med en mere feminin tilgang til det at dyrke yoga. I denne yogaform handler det nemlig ikke om at opbygge hverken styrke eller stærke muskler. Det handler nemlig mest af alt om at spænde af og give efter. At strække bindevævet er også en del af denne yogaform, for på den måde opnår man en mere fleksibel krop.

Hatha yoga

Hatha yoga er fundamentet i yoga, det er herfra alle andre former for yoga udspringer.

Yoga flow

Yoga flow har sit særpræg i, at stillingerne bliver forbundet gennem glidende bevægelser, ligesom i en dans, og ender tit med en statisk stilling. Fornem det indre flow, på grund af det hele tiden skiftende strøm af asanas (stillinger). Bevægelserne er hele tiden forbundet med indånding eller udånding. Dette giver indre rp og en uhindret strøm af livsenergi. Opdag, hvordan kroppen forandre sig, i en meget positiv retning. Yoga flows er en forening mellem krop, sind og sjæl

Julehygge

Fra kl 12:00-13:00 julehygger vi i cafeteriet. Her byder vi på:

  • Varm gløgg med mandler og rosiner samt 3 æbleskiver med syltetøj og flormelis
  • Varm kakao med flødeskum samt 3 æbleskiver med syltetøj og flormelis
  • Kaffe/the samt 3 æbleskiver med syltetøj og flormelis

Der skal betales i forvejen, så vi kan købe ind og sikre, at der er æbleskiver og gløgg mv. nok til alle.

Underviser

​​Maj Yoga drives af Majbritt Zuzanna Munch i Roskilde Trekroner. Med mere end 30 års erfaring indenfor yoga mv., vil Majbritt dele ud af hendes store viden. Majbritt er uddannet yogalærer, pædagog, clairvoyant og organisk psykoterapeut. Læs mere om Maj Yoga på majyoga.dk.

Praktisk information

Udstyr

Lån af yogamåtte, yogabælte og yogablok er inkluderet i prisen, men du er også velkommen til at medbringe dit eget udstyr. Husk at medbringe en lille pude (50x50) eller et tæppe.

Antal pladser

20 mulighed for venteliste

Pris yoga

DKK 50 for medlemmer af fitness og DKK 75 for ikke-medlemmer af fitness

​Kom gerne 10 min før timens start.

Pris julehygge

DKK 40 pr. portion (medlemmer/ikke-medlemmer) - 1 glas gløgg og 3 æbleskiver

DKK 30 pr. portion (medlemmer/ikke-medlemmer) - 1 glas kakao/kaffe/the og 3 æbleskiver

Instruktør

MajYoga v/Majbritt Munch
MajYoga v/Majbritt Munch

Tilmelding

Tilmeld dig eventen nedenfor. 

  • Hvis du har en medlemsprofil, logger ind med din medlemsprofil under "Eksisterende medlem". 

  • Hvis du ikke har en medlemsprofil, så skal du oprette en medlemsprofil under "Nyt medlem". Når du har oprettet en medlemsprofil, skal du trykke på linket igen, og tilmelde dig holdet.

Det kræver ingen profil at tilmelde dig til julehyggen.

Spørgsmål

Kristina Grøndahl Larsen
Kristina Grøndahl Larsen