Årsmøde 2026-01

Tid

Onsdag den 11/2 2026 kl. 18:30

Sted

Klubrum 3

Vi har brug for dig

Til årsmødet er der 2 ledige udvalgsmedlemmer, men de ledige udvalgsposter behøves ikke genbesat, da afdelingsudvalget er større end vedtægterne foreskriver. MEN vi vil blive rigtige glade, hvis vi kunne finde et medlem, som vil hjælpe os.
  • Patrick Charpentier ønsker at træde ind som udvalgsmedlem (fitness) for 1 år (ulige år), som pt. er ledig OG
  • Charlotte og Lise ønsker hjælp med gymnastik, særligt i forbindelse med den årlige opvisning i april og holdopstart efter sommerferien. 

Kunne det være noget for dig eller en du kender, så hører vi meget gerne fra dig. 

Dagsorden til årsmødet i henhold til GSG&IF’s vedtægter § 13, stk. 7

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Behandling af indkomne forslag, i henhold til § 13, stk. 5
    1. Afdelingsudvalget stiller forslag om ændring af kontingentmodel I fitness - Se bilag 1
  4. Beretning om afdelingens virke i det forløbne år, herunder økonomi
    1. Fitness v/Kristina Grøndahl Larsen og Jens Larsen
    2. Gymnastik v/Lise Raymond Petersen og Susanne Grøndahl
  5. Redegørelse for afdelingens aktivitetsplaner, herunder økonomi, for det kommende år
    1. Fitness v/Kristina Grøndahl Larsen og Jens Larsen
    2. Gymnastik v/Lise Raymond Petersen og Susanne Grøndahl
  6. Valg af afdelingsudvalg, i henhold til § 14, stk. 2 og 3½
    1. Valg af en formand for 1 år (hvert år): Kristina Grøndahl Larsen – Genopstiller
    2. Valg af en medlemsansvarlig (Fitness) for 2 år (lige år): Jens Larsen – Genopstiller
    3. Valg af et udvalgsmedlem (Fitness) for 2 år (lige år): Susanne Due Rysgaard – Genopstiller
    4. Valg af et udvalgsmedlem (Fitness) for 2 år (ulige år): Ledig
    5. Valg af et udvalgsmedlem (Fitness) for 2 år (ulige år): Bo Hansen – Ikke på valg
    6. Valg af en medlemsansvarlig (Gymnastik) for 2 år (lige år): Lise Raymond Petersen – Genopstiller
    7. Valg af et udvalgsmedlem (Gymnastik) for 2 år (lige år): Ledig
    8. Valg af et udvalgsmedlem (Gymnastik) for 2 år (ulige år): Charlotte Møller – Ikke på valg
  7. Valg af suppleanter
    1. Valg af op til to suppleanter for 1 år: Morten Peter Rasmussen og Tine Østergaard – Begge genopstiller 
  8. Eventuelt

Bilag 1 - Forslag fra afdelingsudvalget om ændring af kontingentmodel i fitness

Afdelingsudvalget indstiller, at fitnessafdelingens kontingentmodel ændres, så det nuværende kontingent for fri træning i vores åbningstid fremover inkluderer fri holdtræning (Spinning, yoga, styrketræning mv.) samt at de øvrige kontingenttyper for hold (udendørs fitness og unge fitness mv.) nedlægges. De nuværende holdtyper vil fortsætte uændret i det omfang vi har instruktører til holdene.

Den nuværende kontingentmodel opleves som administrativt tung og mindre overskuelig for vores medlemmer, både nuværende og nye. Afdelingsudvalget ønsker samtidig at øge fleksibiliteten, deltagelsen på hold samt styrke fællesskabet i afdelingen. En samlet abonnementsmodel vurderes at være mere enkel, tidssvarende og gennemskuelig for medlemmerne.

Formålet med ændringen kontingentmodellen er, at:

  • Forenkle kontingentstrukturen
  • Gøre fitnessmedlemskabet mere gennemskuelig
  • Øge brugen af både fitness og holdtræning
  • Reducere administrationen for vores frivillige

Ændringen af kontingentmodellen vil betyde:

  • Voksne (over 25 år) vil for DKK 125 pr. måned få fri træning og fri holdtræning
  • Ung (15-24 år) vil for DKK 75 pr. måned få fri træning og fri holdtræning
  • Pensionister vil for DKK 75 pr. måned få fri træning og fri holdtræning
  • Juniorer (12-14 år) vil for DKK 75 pr. måned få fri træning og fri holdtræning

Ændringen foreslås at træde i kraft, når vi implementerer nyt medlemssystem fra Conventus til FlexyBox. Dette forventes hen over sommeren 2026.