Hold og deres trænere
Familiefræs
Så er vi klar til endnu en sæson, hvor du kan løbe, hoppe, trille, lege, synge og bruge hele kroppen. Vi vil gennem lege og redskabsbaner styrke motorikken, mens vi tilbringer en hyggelig time sammen. Forældre deltager omklædt og aktivt. MAX 35 familier på holdet
Lise Petersen
Ramasjang
Lise Petersen
Alma Ilsøe
Filippa
Alle sammen lad os så komme i gang - er I klar til fart over feltet i en time hver eneste onsdag? Vi skal lege, hoppe, springe, løbe, spille bold, danse til høj musik og have det sjovt sammen.
En times gymnastik, hvor vi er klar til at lege, hoppe og springe sammen med dig. Vi vil finde redskaberne frem og styrke motorikken, så du bliver helt klar til at rykke op til de små springere.
Husk gymnastiktøj, gymnastiksko/tæer, det lange hår væk fra øjnene og godt humør.
Max 40 børn på holdet, så skynd dig at få din mor/ far til at melde dig til.
Spring 1.-3. klasse
Pernille Treue
Franz Treue
Lene Gottrup
Mathilde Bjørn Lundberg
Synes du at springgymnastik lige er sagen, og har du lyst til at udfordre din krop med forskellige spring, så kom og vær med til at lege, løbe og ikke mindst lave seje spring sammen med os.
Caroline Steen Madsen
Silje Arndal Jessen
Cristoffer Nielsen
Gustav Gottrup Barfod
Spring 4.-6. klasse
Lene Gottrup
Agust Troest
Klar til en ny springsæson?
Vi er helt klar - kom og vær med til at udfordre din krop i spring, styrke og balance. Vi lægger vægt på fællesskab, differentieret træning og et godt læringsmiljø - derfor deler vi os ofte op i mindre grupper, så alle får sprunget så meget som muligt uanset niveau. Vi er allerede igang med at se på datoer til en springweekend - mere om det når vi ses til august!
Vi glæder os til at se jer - til at grine, lege og få lært jer en masse spring!
Minidansere
Dette er et dansehold, hvor vi skal have det sjovt og danse til alle de sange, børnene kender fra MTV, MGP og TikTok. Vi skal lege og danse simple koreografier, så vi kan vise, hvad vi har lært til årets opvisning.
Der vil være fokus på sammenhold og danseglæde.
For børn i 0. til 3. klasse, max. 25 deltager.
Malene Lundberg
Puls og styrke
Thea L. Kaarslev
Effektiv træning for kvinder og mænd – ung som ældre.
På dette hold får du, som overskriften indikerer, både trænet din kondition og dine muskler. Men vi har også altid behagelig og velfortjent smidighedstræning på programmet i form af en god omgang udstrækning. Ud over decideret konditions- og styrketræning muntrer vi os med små aerobicserier, som vi langsomt bygger op og udvikler hen over sæsonen. Aerobicserierne har varierende intensitet, og kan både være udfordrende for konditionen og koordinationen. Indimellem inddrager vi stepbænken i aerobicserierne. Og indimellem snupper vi en hel lektion med kun styrketræning, så hele kroppen bliver udfordret. Men som regel har vi lidt af det hele på programmet, så der burde være lidt for en hver smag. Det hele udføres til energigivende musik. Så velkommen til en ny sæson, hvor du kan forkæle din krop med et velfortjent energi-boost.
Dancefit/Zumba
Malene Lundberg
Dancefit/Zumba er gymnastikforeningens dansehold - et hold for dig, der gerne vil have sved på panden og et smil på læben. Der vil danset simple koreografier indenfor flere forskellige stilarter, primært med fokus på, at vi skal have det sjovt, få pulsen op og sved på panden. Du behøver ikke at have danset før – holdet er for alle, uanset om du er nybegynder eller har danset før.
Yoga for begyndere
Holdet er for voksne, der er nye til yoga eller kun har lidt erfaring. Vi arbejder med øvelser, der styrker og smidiggør kroppen, og du vil også blive introduceret for åndedrætsøvelser. Tempoet vil være langsomt og roligt, og du vil få en grundig indføring i stillingerne.
Max. 12 på holdet
Træner: Gitte Johansen