©2019 by Gundsølille Skytte-, Gymnastik- & Idrætsforening.

Tilmelding og betaling

Helt nyt medlem i Gundsølille Skytte, Gymnastik og Idrætsforening?

Hvis du ikke tidligere har været aktiv i Gundsølille Skytte, Gymnastik og Idrætsforening (GSG&IF), skal du først oprette en medlemsprofil (oprettelse er gratis) inden du kan tegne et abonnement til fitness. Sådan gør du:

  1. Gå til HELT NYT MEDLEM I GSG&IF (Trin 1). Udfyld medlemsformular i Conventus. Klik send og du modtaget dit login på e-mail.

  2. Gå til TEGN ABONNEMENT I FITNESS (Trin 2). Log ind med Conventus brugernavn og adgangskode (som du modtager på e-mail ved oprettelse af medlemsprofil). Betaling foretages med betalingskort.

Allerede medlem i Gundsølille Skytte, Gymnastik og Idrætsforening?

Hvis du allerede er aktiv i Gundsølille Skytte, Gymnastik og Idrætsforening (GSG&IF), kan du tilmelde dig til fitness. Sådan gør du:

  1. Gå til TEGN ABONNEMENT I FITNESS (Trin 2). Log ind med Conventus brugernavn og adgangskode (c). Betaling foretages med betalingskort.

Tidligere medlem i Gundsølille Skytte, Gymnastik og Idrætsforening?

Hvis du tidligere har været aktiv i Gundsølille Skytte, Gymnastik og Idrætsforening (GSG&IF), kan du tilmelde dig til fitness. Sådan gør du:

  1. ​Gå til TEGN ABONNEMENT I FITNESS (Trin 2). Log ind med Conventus brugernavn og adgangskode (Log ind med Conventus brugernavn og adgangskode (som du lige har modtaget på e-mail). Betaling foretages med betalingskort.). Betaling foretages med betalingskort.

Helt nyt medlem i GSG&IF (Trin 1)

For at kunne træne i fitness skal du først oprette en gratis medlemsprofil og derefter kan du tegne et abonnement i fitness. Når du har tegnet dit abonnement, vil du modtage en adgangskode, som du skal bruge for at få adgang til vores lokaler. 

Du skal oprette en medlemsprofil for hver person, som ønsker at træne i fitness. 

Vejledning: 

  1. Klik på knappen Oprettelse af profil - GRATIS

  2. Udfyld medlemsformular i Conventus

  3. Klik send og du modtager herefter en e-mail e-mail inden for få minutter med en adgangskode

Adgangskoden kan efterfølgende ændres til en adgangskode efter eget valg inde på din medlemsprofil.

Tegn abonnement i fitness (trin 2)

For at kunne træne i fitness skal du tegne et abonnement. Når du har tegnet dit abonnement, vil du modtage en adgangskode, som du skal bruge for at få adgang til vores lokaler. 

 

Betaling foretages via betalingskort. Du skal være fyldt 15 år, for at kunne tegne et abonnement i fitness.

Vejledning: 

  1. Vælg medlemskab nedenfor

  2. Log ind med conventus brugernavn og adgangskode 

  3. Vælg Næste

Inden for få hverdage, vil du modtage en e-mail med en personlig adgangskode til vores lokaler. Adgangskoden kan desværre ikke ændres efterfølgende.  

Nedenstående priser for fitness er 1 måned.​

Abonnementsbetingelser GSG&IF fitness

Ved køb af abonnement aftaler hos GSG&IF fitness godkender medlemmet, at GSG&IF fitness er berettiget til løbende at gennemføre transaktioner på medlemmets betalingskort. 

Oprettelsen af abonnementsaftale med GSG&IF fitness sker ved, at medlemmet tilmelder sig. Ved tilmelding sker godkendelse af nedenstående abonnementsbetingelser.

Der henvises i øvrigt til instruks for tilmelding her på hjemmesiden, hvor du også finder nærmere vejledninger omkring medlemslogin på www.conventus.dk.

 
Medlemmet giver med aftalens indgåelse tilladelse til, at GSG&IF fitness må gennemføre én betalingstransaktion for hver betalingsperiode (måned eller kvartal), så længe abonnementet løber. Betalingstransaktionen gennemføres på sidste bankdag før en ny betalingsperiode begynder. GSG&IF fitness er alene berettiget til at gennemføre betalingstransaktioner på abonnementsbeløbet for den kommende abonnementsperiode. Eventuelle yderligere beløb skal særskilt godkendes af medlemmet.
 
Efter hver enkelt gennemført betalingstransaktion fremsendes kvittering til den e-mail adresse, der er oplyst ved opstart/køb af abonnementet.
 
Indgåede abonnementsaftaler er gældende, indtil de opsiges af GSG&IF fitness eller medlemmet. Opsigelse kan ske med 1 måneds varsel til udgangen af en månedsperiode (betalingstidspunktet). Opsigelse af abonnementsaftaler, fornyelse og sletning af kortoplysninger foretages via Medlemslogin på www.conventus.dk

 

Fornyelse af kortoplysninger f.eks. ved bankskifte eller nyt betalingskort, foretages via medlemslogin fra www.conventus.dk. Medlemmet skal selv sørge for fornyelse af kortoplysninger. Ved kortudløb kommer der automatisk en mail med påmindelse om, at kortoplysninger skal fornyes.
 
Den månedlige abonnementspris er oplyst ved aftalens indgåelse og kan fra GSG&IF fitness ændres med et varsel på 45 dage til udgangen af en måned. Varsel fremsendes til den e-mail adresse, der er oplyst ved opstart/køb af abonnementet.
 
Abonnementet kan være underlagt særskilte vilkår/reglement, som oplyses ved opstart/køb af abonnementet.

Fortrydelsesret

I henhold til forbrugeraftaleloven ydes der 14 dages fortrydelsesret på varer købt via hjemmesiden. Betalinger for deltagelse i aktiviteter samt billetter til arrangementer, kan som udgangspunkt ikke refunderes, med mindre andet er anført i beskrivelsen af aktiviteten.
 

Behandling af personoplysninger

GSG&IF fitness har behov for at indsamle, registrere og behandle personoplysninger for at kunne gennemføre ekspedition af tilmelding. GSG&IF fitness indsamler kun de oplysninger, der er nødvendige for levering af denne ydelse.
 
De personoplysninger der behandles er navn, adresse, fødselsdato og e-mail adresse.
 
Der registreres ikke personfølsomme oplysninger så som cpr. nr. eller konto/kort numre.
 
Ved handel gennem hjemmesiden registreres personoplysninger med det formål at kunne levere de bestilte ydelser. Når sådanne oplysninger registreres, sikrer GSG&IF fitness, at det sker med brugerens samtykke og at det klart fremgår, hvilke oplysninger der registreres.
 
Registrerede oplysninger opbevares i 5 år af hensyn til vores regnskabsmateriale, hvorefter oplysningerne slettes.
 
I overensstemmelse med Persondataloven, vil GSG&IF fitness som dataansvarlige give enhver der begærer det, meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles der personoplysninger, vil der blive givet meddelelse om; 1) hvilke oplysninger der behandles, 2) behandlingens formål, 3) hvem der måtte modtage oplysningerne samt 4) hvorfra oplysningerne stammer.
 
En registreret kan til enhver tid over for GSG&IF fitness gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandling.
 

Kontakt og virksomhedsoplysninger

GSG&IF fulde virksomhedsnavn, adresse og kontaktoplysning er:
 
Gundsølille Skytte Gymnastik og Idrætsforening
St. Valby Vej 248 A
Gundsølill2
4000 Roskilde
CVR-nr: 26 27 75 15
 
Tlf.: +45 2927 3045
E-mail: sg.krica@hotmail.com