Foreningsbaseret fitnesscenter
 

GSG&IF Fitness er et foreningsbaseret træningscenter. Det betyder, at vi arbejder non-profit, alle medarbejdere arbejder ulønnet samt alle indtægter i fitnesscentret bliver brugt til udvikling og vedligeholdelse af faciliteterne. Som medlem er du samtidigt "medejer" af centret med stemmeret på vores generalforsamlinger.

 

Vi tilbyder dig mulighed for at arbejde målrettet, alsidigt og funktionelt med hele kroppen. Vi har uddannede instruktører og et afslappet miljø med plads til alle! Vores instruktører er uddannet gennem DGI m.fl. 

Vi er organiseret som en afdeling i Gundsølille Skytte-, Gymnastik- & Idrætsforening.

Samarbejdspartnere

dgi_logo_rgb_sort.png
h6HWtCnn_400x400.jpg
www_748x483-700x357.jpg
om_bdfl.png
IMG_1153.JPG

Anti Doping Danmark

 

Vi samarbejder med Anti Doping Danmark (ADD), om et sundt og dopingfrit træningsmiljø.

Som medlem af GSG&IF Fitness er du under denne aftale forpligtet til at lade dig teste for doping til enhver tid, når du er til stede i centret, hvis uvildige repræsentanter fra ADD forlanger det.

 

Dette indebærer, at du skal aflægge en urinprøve inden du forlader fitnesscentret. Prøven kan ikke afgives på et senere tidspunkt. Nægter du at lade dig teste uanset årsag, bliver det betragtet som en positiv prøve. 

 

En positiv prøve medfører, at dit medlemskab bringes til ophør med øjeblikkelig virkning samt udelukkelse i mindst to år fra alle fitnesscentret med en samarbejdsaftale med ADD.

Ovenstående hviler på Lov om fremme af integritet i idrætten (LBK nr. 1168 af 07.10.2015), §9, og Bekendtgørelse nr. 1825 af 16.12.2015.

©2020 by Gundsølille Skytte-, Gymnastik- & Idrætsforening.